Efter min succes ved deltagelsen i World Outgames i København i 2009 var jeg blevet inspireret til mere af samme slags, og havde så fundet ud af, at man faktisk kunne deltage i et tilsvarende arrangement hvert år. I 2010 fandt Gay Games sted i Köln, så det var klart at jeg skulle være med her. Jeg var først på året kommet i kontakt med Paul fra Australien, og da jeg fandt ud af at han også skulle være aktiv i Köln havde jeg tilbudt ham en plads i dobbeltsengen på hotelværelset i Köln. |