![]() |
|
![]() |
Længde: 15,5 km fra Østerbro via Husum til Kildegården i Skovlunde, til Magleparken i Ballerup 2 km mere.
Rute: Fra Lersøparken mod vest til Utterslev Mose og videre langs Vestvolden til Harrestrup Å, som følges opstrøms til nær kilden vest for Harrestrup (Danmark). Gradering: Let vandretur ad etablerede gang- og cykelstier, til at begynde med asfalteret, senere flisebelagt og til sidst grusbelagt. Faciliteter: På nær et par toiletter i Utterslev Mose ingen umiddelbare faciliteter undervejs, men der er alle muligheder i København. Udgangspunkt: Lersøen, nær Ryparken station, der nås med S-tog fra København.
Oversigt: Fra Lersøparken nær Ryparken station følges Lersø Parkallé og Bispebjerg Parkallé mod vest til Utterslev Mose, som man vandrer vestpå langs nordsiden. Fremme ved Vestvolden følger man den mod vest til Husum, hertil også direkte med S-toget. Nu fortsætter man ad stien langs vestsiden af Vestvolden til Harrestrup Å som følges opstrøms over Motorring 3 og under Nordre Ringvej og Ballerup Boulevard. Her kommer man ind i Ballerup kommune, og herfra er stien grusbelagt. Man fortsætter ad stien til dennes slutpunkt ved Smedebæk Bro, men en fortsættelse findes langs åens nordside. Denne fortsættelse følges først til Kildegården på åens nordside, indtil den løber ud i sandet ved Svanesøen. Vest for Svanesøen ligger Magleparken, hvorfra der er bybus til Ballerup. |