Navigation:    
Start  >  Info  >  Østrig  >  Tirol  >  Pitztal 
> Trenkwald 
 Uploaded 30-04-07 > Planggeross 

Trenkwald 1525m

Planggeross 1617m

Ovenfor St.Leonhard bliver Pitztal temmelig tyndt befolket, og dalen får mere og mere bondsk karakter. Otte km ovenfor St.Leonhard kommer man til landsbyen Trenkwald, og to-tre km længere fremme følger Planggeross, og begge steder er ikke meget mere end en samling huse. Man skal ikke regne med at finde indkøbsmuligheder her, men der er dog mulighed for at få mad på bordet og fast tag over hovedet. Omend hverken Trenkwald og Planggeross benyttes særlig meget som basis i dalen er landsbyerne dog udgangspunkt for adskillige bjergture. Fra Trenkwald kan man på Geigenkammsiden stige op til Breitlehnjöchl og her enten nå Forchheimer Weg eller stige ned på den anden side til Ötztal, og på Kaunergratsiden kan man krydse Verpeiljoch og nå Verpeilhütte og Kaunertal. Planggeross giver endnu flere muligheder, idet landsbyen er udgangspunkt for hyttestierne mod Rüsselsheimer Hütte og Kaunergrat Hütte, der igen er udgangspunkt for de højeste bjerge på Geigenkamm og Kaunergrat: Hohe Geige og Wazespitze - samt adskillige andre interessante bjerge.
Tilbage til Pitztal



Interne links:

Rüsselsheimer Hütte
Kaunergrat Hütte
Eksterne links:

Turistinformation Pitztal
Postbus - Rejseplan Tirol