|
Wenns
895m |
Cirka fem km længere inde i Pitztal fra Arzl kommer man frem til Wenns, som ligger på en terrasse højt over Pitze og lige i nærheden af Pillertals møde med Pitztal. Wenns er næsten lige så stor som Arzl, og der er ligeledes gode indkøbsmuligheder her, ligesom der findes adskillige hoteller og privatværelser. Wenns er beliggende optimalt som udgangspunkt for vandreture op i Pillertal, den lille sidedal mellem Venet og Kaunergrat. Faktisk har Pillertal under afslutning af istiden fungeret som alternativt afløb for Inn, men i dag ender dalen i Pillerhöhe, højt over Inntal på den anden side. Wenns tjener herudover som udgangspunkt for vandring og skiture på den sydøstlige del af Venet-massivet, ligesom Wenns også ligger optimalt for bjergture i den nordligste del af Kaunergrat og for Hochzeiger. Der findes dog ikke nogle lifter i Wenns der kan forkorte opstigningen.
Tilbage til Pitztal |
|
Turistinformation Pitztal Postbus - Rejseplan Tirol |