Chokolade, ure og finanser er nok det, man i første omgang forbinder med Schweiz. Dette lille og bjergrige land er berømt videnom for sine produkter af højeste kvalitet i en land, der er lige så forudsigeligt som, nåja, et schweizerur. Lige siden Edsforbundet blev dannet ved Vierwaldstättersee i 1291 har landet været forskånet for krige, og det har nok været medvirkende til den schweiziske konservatisme og traditionelle uvilje mod ændringer - hvorfor ændre på noget som fungerer? Det ses også ved den pudsighed at gammelt og nyt udmærket eksisterer side ved side, som for eksempel når man på en banegård ser et spritnyt og topmoderne tog holde ved perronen, samtidig med at en jernbanearbejder hænger de ældgamle emaljerede afgangsskilte op. Modviljen mod ændringer ses også i den schweiziske politik, hvor man er hårdnakket modstander af de fleste internationale organisationer, men på den anden side ikke har det fjerneste mod at samme organisationer har sit hovedkvarter i Schweiz, med FN som det tydeligste eksempel. Med kun få ændringer i den nationale politik er det måske ikke så overraskende at landet kan regeres af et kabinet på kun syv personer, og posten som førsteminister går på omgang med et år til hver. Men det skyldes selvfølgelig også at store dele af politikken varetages af de kantonale og lokale råd. Takket være sin centrale position i Europa er Schweiz et skoleeksempel på at forskellige kulturer sagtens kan leve side om side. Der er ikke færre end fire nationale sprog, hvoraf totrediedele af befolkningen er tysktalende mens en mindre del taler hhv. fransk, italiensk eller rætoromansk. Også de madmæssige traditioner bærer præg af den kulturelle blanding, og det lokale køkken kan udvise store variationer fra den ene dal til den næste. Nationalretten er dog nok den berømte fondue, som fås i flere variationer, men den klassiske udgave er ostefonduen, som dog også kan variere efter hvilken ost der produceres på stedet. Et andet bud er Rösti, smalle brasede kartoffelstykker med forskellig garniture, og som er mest udbredt i den nordlige og tysktalende del af landet. Schweiz er det mest bjergrige land i Europa, og er berømt både for skisport og bjergbestigning. Talrige er de pokaler som schweiziske skiløbere har hevet hjem til den lille bjergby, og mange af dem fungerer også som bjergguider om sommeren. Schweiz har godt nok ikke Alpernes højeste bjerg, men har ikke desto mindre ni af de ti højeste bjerge indenfor sine grænser, højest er Dufourspitze (4634m) i Monte Rosa-massivet, som også har Alpernes højeste bjergvæg, den 2½ km høje Macugnagawand mod den italienske Macugnagadal. Lidt længere mod nord, i Berner Alpen, finder man Alpernes største sammenhængende gletscherområde rundt om den 25km lange Aletschgletscher, som nærmest har sit eget klima. Og apropos klima varierer dette fra polare forhold i højalperne til subtropisk klima i Tessin og den nedre del af Rhônedalen hvor vinen dyrkes på bjergskråningerne. Om sommeren er bjergbestigning en meget yndet aktivitet, og der findes næppe en dal som ikke har sin egen bjergskole. De store bjerge trækker bjergbestigere fra hele kloden, og det er sandt at sige kun få lande som kan byde på en sådan variation af bjerge af alle sværhedsgrader. Visse af dem er ganske eftertragtede og hyppigt besteget (Matterhorn og Walliser Breithorn for eksempel), men der findes også en lang række bjerge hvor der går år imellem at nogen besøger toppen. De ofte vanskeligt fremkommelige bjergegne og de tæt beboede dale gør så på sin side også at bjergvandring i større stil ikke er så udbredt i Schweiz. Ikke fordi schweizerne ikke vandrer i deres bjerge, for det gør de så absolut, men vandringen indskrænkes som regel til en dagstur, en hyttetilgang eller en pasoverskridning af kun få dages varighed. Men dette er dog ved at blive ændret, da man siden midten af 90'erne er begyndt at knytte lokale vandrestier sammen og bygge nye, med det formål at etablere lange sammenhængende vandreruter hvor man sagtens kan vandre en uges tid eller mere. Med en befolkning på ca. 7,1 mio. fordelt på et areal på 41.284 kvadratkilometer, hvoraf en ikke ringe del er ubeboelig, er Schweiz noget tættere befolket end Danmark. Dette gør også at det aldrig er et problem at finde et sted at overnatte indendørs. Teltning i det fri, som vi kender det fra Skandinavien, er generelt ikke tilladt i Schweiz, men udbuddet af hoteller og pensionater er så stort at der altid vil være et sted i nærheden man kan tørne ind for natten. I de større byer er hotellerne ofte af international standard og forholdvis dyre, men i de mindre byer kan man som regel uden større problem finde en hotelseng i omegnen af 300 kr. I bjergegnene findes et stort antal bjerghytter, hvoraf ca. halvdelen drives af de lokale alpeklubber under SAC. En overnatning her koster typisk 150 kr, men på alpeklubbernes hytter kan man som medlem opnå 30-40 % rabat. Endelig findes et stort antal campingpladser, fra de mest luksuøse med al service, til de mest primitive som ikke består af meget andet end et stykke jord og en skurvogn med toilet- og badefaciliteter. På en gennemsnitlig campingplads ligger prisen for person og telt typisk på 50-70 kr. Det schweiziske transportsystem er uforligneligt, og der findes næppe en dal som ikke serviceres med tog eller postbus. Er der asfaltvej er der også ofte bus. Dette fortrinlige netværk er dog ikke billigt at servicere, og prisen på offentlig transport er forholdsvis høj. Rabatter på de schweiziske baner har i mange år begrænset sig til det schweiziske Halbpreisabo, hvor man for en engangsinvestering på ca. 700 kr. kan køre til halv pris i et år med jernbane, postbus og båd. Men i de seneste år er to interessante alternativer dukket op, som kan være af interesse for besøgende: dels en transfer-ticket som er en returbillet fra grænse/lufthavn til en valgfri destination til en fast pris, og dels et SwissPass, hvor man yderligere kan benytte offentlig transport til halv pris i den tid man ferierer i landet. Bilejere kan nyde godt af et veludbygget system af gode veje. Motorvejene kræver dog at man har anskaffet en vignet for betalt afgift (CHF 40,- pr. kalenderår), og endvidere skal man i vinterhalvåret være opmærksom på, at en del af pasvejene er lukkede. Schweiz har dog også ry for at være et dyrt land, men dette er kun delvis rigtigt. Høje lønninger og en lav skat gør, at schweizerne har en høj disponibel indkomst, også selv om boligudgifterne er langt større end herhjemme. Schweizerne er generelt meget kvalitetsbevidste, og har også råd til at købe kvalitet. Hvor det i Danmark ofte er prisen der er den afgørende faktor når man køber ind, er det Schweiz i stedet kvaliteten. Og det betyder at de billige sekundavarer man kan finde i en dansk discountbutik finder man simpelt hen ikke i Schweiz - man gider ikke dårlig kvalitet her! Så selv om det for en dansk forbruger vil være noget dyrere at gå i supermarkedet i Schweiz vil prisen for det enkelte produkt næppe være dyrere i Schweiz end i Danmark, man har blot ikke det billigere alternativ.