Når du sætter sejl og stævner ud af din havn på vej hjem fra Ithaka
så bed til, at din rejse bliver lang,
fuld af eventyr, fuld af ny viden.
Vær ikke bange for Sirenerne eller Kykloperne
eller for den rejsende Poseidon,
for dem vil du aldrig møde
hvis du holder din tanke højt, ikke lader den synke ned
i trivialiteternes endeløse trædemølle,
hvis en ædel følelse gennemsyrer din ånd og krop.
Du vil kun møde Sirenerne, Kykloperne eller
den rasende Poseidon
hvis du selv trækker rundt med dem i din sjæl,
hvis din sjæl opfostrer dem for øjnene af dig.
Bed til at din rejse bliver lang,
at måtte de sommerdage blive mange
hvor du med frisk glæde, med en
uudsigelig let lykkefølelse
anløber havne du aldrig før har set;
lov mig at du gør ophold ved fønikiske markedspladser
for at købe kostelige varer,
perlemor, koraller, gyldent, glat, gennemsigtigt rav,
køb også ophidsende, æggende parfumer af enhver slags,
køb så overdådige mængder af ophidsende, æggende parfumer,
som du har lyst til;
lov mig at du vil rejse til mange ægyptiske byer
for at lære, lære og atter lære af de vise mænd.
Men hold dig altid Ithaka for øje.
Det er dit forudbestemte mål, at du skal nå frem dertil.
Dog skal du ikke fremskynde rejsen.
Lad den mageligt vare mange år,
indtil du engang bliver gammel og vender hjem
rig af alt det, du har erhvervet undervejs.
Det har aldrig været dit håb at Ithaka skulle give dig rigdomme.
Ithaka har givet dig din skønne rejse.
Uden Ithaka havde du aldrig begivet dig ud på rejsen.
Ithaka har ikke mere at give dig nu.
Selv om du synes at Ithaka er fattig, er du ikke blevet snydt.
Nu, hvor du er blevet så klog, så fuld af erfaring,
vil du have forstået meningen med et Ithaka.
