Ud over de mange søer har Sverige en kystlinie på 6.760 km samt en mængde af kraftfulde elve som leder vandet væk fra de bjergrige egne nær den norske grænse. Under den tidlige industrialisering blev der i især Götaland og Dalsland udgravet en mængde kanaler, for lettere at kunne fragte varer og industriprodukter frem. Bortset fra Göta Kanal har disse kanaler mistet deres transportmæssige betydning i dag, men de udgør nu et eldorado for kanopadling. Et halvt hundrede steder er der mulighed for at leje kanoer for kortere eller længere ture, og en snes steder er der mulighed for at leje sejl- eller motorbåde. Göta Kanal bliver dog fortsat brugt til fragttrafik, men både denne og Dalsland Kanal benyttes i stigende grad til korte krydstogter med al service inkluderet. Tilsvarende krydstogter finder sted i skærgården ud for Stockholm til de mere end 30.000 øer.

Der er således aldrig langt til vand i Sverige, og ud over at give en mere eller mindre luksuøs transportmulighed, er der også uanede muligheder for fiskeri. Fra bredden af de fem største søer Vänern, Vättern, Mälaren, Hjälmaren og Storsjön er der frit fiskeri med håndholdt grej, og ligeså langs det meste af havkysten, med undtagelse af laksefiskeriet langs med Norrlandskysten. For alle øvrige vande skal man have tilladelse til fiskeri; information herom han fås på det lokale turistkontor.

Vandring er en anden populær fritidsaktivitet i Sverige, og i vide egne af landet er der udlagt velholdte vandrestier, herom nærmere under Vandring i Sverige. I den sydlige del af landet er cykling populært, og ligeså er der her tilrettelagt beskrevede cykelruter. Nærmere information herom ligeledes på det lokale turistkontor.

Takket være et overvejende kontinentalklima er det meste af landet snelagt vinteren igennem, hvilket giver righoldige muligheder for langrend. I det mellemste Sverige findes en lang række skicentre hvor man kan dyrke såvel langrend som alpint skiløb: IdreFjäll, Åre og Sälen er nogle af de mest kendte, men også længere mod syd findes der fx. i Isaberg mindre, men velegnede lokaliteter. Vejnettet er for det meste sneryddet vinteren igennem, men i fjeldegnene er snescooter ofte den eneste måde at komme frem på udenfor vejene. Snescootertrafikken er efterhånden blevet et populært tilbud til turisterne, især i det nordlige Lappland, men på grund af hensynet til miljøet er der nu mange steder indført restriktioner for scootertrafik i fjeldet. Her kan hundeslædekørsel være et mere bæredygtigt alternativ, hvilket tilbydes på et stigende antal lokaliteter.

At få tag over hovedet er ikke noget problem i Sverige. Over hele landet findes en mængde små, overvejende privat drevne hoteller, pensionater eller kroer, hvor man for en moderat sum penge kan overnatte og oftest også få et måltid mad. Der er ofte tale om små familiehoteller eller pensionater med masser af atmosfære. I alle større byer finder man også førsteklasses hoteller med internationalt tilsnit, og de svenske hoteller er generelt alle af høj kvalitet, uanset antallet af stjerner. STF, den svenske turistforening, driver de svenske vandrerhjem, og på de mere en hundrede vandrerhjem koster en overnatning typisk omkring 150 kr. STF driver endvidere hovedparten af de betjente og ubetjente hytter i den svenske fjeldverden; disse ofte smukt beliggende hytter tilbyder overnatning til samme pris i fællesrum, men den isolerede beliggenhed gør at det forventes at gæsterne er mere indstillet på selvbetjening end gængs på et hotel (gælder især de ubetjente hytter!). Endvidere er der på de fleste turistdestinationer mulighed for at leje hytter for kortere eller længere perioder, og herudover står henved 750 campingpladser til rådighed over hele landet, ca. 200 af dem er tilmed åbne året rundt.

Sverige tiltrådte i 2001 det europæiske Schengen-samarbejde, hvilket principielt betyder at alle udlændinge, heriblandt også danskere, skal dokumentere sin identitet hvis man ønsker hotelovernatning i Sverige. Så trods den nordiske pasunion kan det i dette tilfælde alligevel være nødvendigt at have passet med.

Så snart man kommer udenfor de større svenske byer bliver udbuddet af restauranter noget begrænset, og i mindre byer er det lokale gatukök det nærmeste bud på serveret mad. Men finder man frem til de lokale restauranter, ofte beliggende som en kro eller på en gård udenfor byen, er det ofte fortrinlig mad som serveres. Det svenske køkken minder i nogen grad om det danske, men har alligevel et mere nordisk præg. Fisk indgår ofte i menuen, og man behøver ikke tage langt mod nord før man kan være heldig at finde rensdyr eller sågar elg på menukortet. Det svenske smörgåsbord er kendt viden om, og om sommeren kan man være heldig at blive inviteret med til et krebsekalas, hvis hovedingredienser består af en spandfuld nyfangede og -kogte krebs, skyllet ned med brændevin. Her bør man ikke have seriøse planer for den følgende dag!

Det svenske øl er et kapitel for sig, da de fleste danskeres kendskab til svensk øl stammer fra det tynde pjask man kan købe i supermarkederne. Men man producerer faktisk masser af godt øl i Sverige, og udbuddet af forskellige sorter er langt større end man finder det i Danmark. I Sverige er det statsinstitutionen Systembolaget som står for al detailsalg af øl over 2,8 % alkohol, men modsat i Danmark, hvor der i praksis er ét bryggeri som har monopol på ølfremstillingen, er der i Sverige ca. 70 individuelle bryggerier, som stort set alle får plads på "Systemets" hylder, som afgjort er et nærmere studium værd. Og serveret på et spisested er øl i Sverige ikke nævneværdigt dyrere end i Danmark.