Som en lang slange bevæger bjergløbet Thyon-Dixence sig gennem landskabet

Bjergløb er ikke særligt kendt i Danmark, hvilket måske nok skyldes den udprægede mangel på bjerge herhjemme. Udbredelsen af forskellig slags adventure-sport har dog haft den sideeffekt at der de senere år er kommet flere løb til, der i et vist omfang kan karakteriseres som bjergløb. Både på Bornholm og i Hedeland ved Tune afholdes der sådanne løb, men klassikeren forbliver nok det lille og relativt ukendte Færgelundsløbet i nærheden af Frederikssund. Alligevel kan disse løb knap kaldes bjergløb, for selv om løbet måtte finde sted ad en ganske kuperet rute går det ikke opad særlig længe før det atter går nedad igen. Så hvis man ønsker at løbe et rigtigt bjergløb må man vende sig mod udlandet.

Her i Europa er der især to lande som har tradition for bjergløb, og det er Storbritannien og Schweiz. I Storbritannien er løbene typisk de såkaldte fell-running eller cross-country løb, som på en måde minder om de danske løb, blot i langt større målestok. Hvorimod schweizernes bjergløb oftest består i at løbe op ad bakke til et mål højere oppe på bjerget. Schweizernes interesse for bjergløb giver sig også udslag i den pudsighed, at det marathonløb der trækker flest løbere i Schweiz er Jungfrau Marathon, hvor man ud over de godt 42 km skal overvinde en højdestigning på over 1500 meter undervejs.

Min egen interesse for bjergløb udsprang af en artikel jeg læste i 80'erne om Will McLevin, der var den første brite til at bestige alle 4000'ere i Alperne. Han var regelmæssig deltager i bjergløbet Sierre-Zinal, og brugte løbet som sin årlige styrkeprøve eller blot for at holde sig i form. Og da jeg i 1989 selv kom til Zinal første gang blev jeg straks inspireret til selv at forsøge mig på løbet. Hvilket dog varede nogle år, da jeg først lige skulle i gang med at løbe først.

Jeg har siden løbet flere bjergløb i Schweiz, men det har ofte været svært at få terminerne til at passe sammen, da bjergbestigningen trods alt har højeste prioritet når jeg er i Alperne. Heldigvis har de fleste småbyer i bjergene deres eget net af vandrestier, og i takt med at der de seneste år er etableret mange forbindelsesstier, der binder de enkelte områder sammen er det i dag så let som aldrig før at udtænke en rute til sit eget personlige bjergløb.