Det er med fuldt overlæg at jeg har placeret denne sektion om løb og andre sportsaktiviteter her i mit hovedmodul på ViaAlpina. For som de to øverste sektioner Privat og Erhverv er denne sektion heller ikke blandt de vigtigste, men dog essentielle for det videre forløb i retning mod bjergbestigningens ædle kunst. Det er jo ikke nok at man i privatlivet har interesse for livet i bjergene, samt at man har en beskæftigelse der rent pekuniært giver mulighed for at købe det nødvendige udstyr og foretage de spændende ture til bjergene. At man opfylder disse betingelser er i sig selv ikke nok, idet man nødvendigvis må have fysikken i orden når man tager på tur til bjergene.

Hermed er sløret også løftet for mit eget syn på sport, som egentlig ikke har min større interesse. Jeg har en ganske aktiv fritid, synes jeg selv, og finder derfor ikke det store behov for at dyrke sport. Og så alligevel jo, for det er jo i høj grad et definitionsspørgsmål, om de aktiviteter man udfører kan betragtes som sport eller ej. Holdsport har jeg aldrig dyrket synderligt, og de sportslige aktiviteter jeg har dyrket har som regel haft det primære formål at dygtiggøre mig til de bjergture jeg agtede at foretage mig på et senere tidspunkt.

Dette blev der dog ændret på da jeg i 1990 meldte mig ind i Sparta. For modsat mine bjergaktiviteter, som hovedsageligt fandt sted med forskellige udenlandske makkere som jeg kun sjældent så udenfor bjergene, fandt jeg i løbeklubben Sparta et godt fællesskab som jeg kunne nyde så ofte jeg havde lyst til det. Og dette fællesskab var nok den hovedsagelige grund til at jeg begyndte at løbe på et mere sportsligt plan.

Hensynet til min kropsbygning gjorde dog at jeg ikke specielt trænede efter at løbe hurtigt, men udholdenheden havde jeg fra mange år i bjergene, og så mere udfordringen i de lange eller besværlige løb. Naturligvis var marathondistancen det store mål, men snart begyndte jeg også at få smag for bjergløb, og disse to discipliner er stadig dem der har min største interesse.

Efter i 1993 at have opfyldt mit overordnede løbemæssige mål, nemlig at gennemføre en marathon på under tre timer, begyndte jeg alligevel at flirte med hurtigløb. Men selv om jeg med stor fornøjelse gennemførte en hel banesæson trak naturen alligevel lidt for meget, og jeg kvittede tartanbanen og de lange løbeture til fordel for orienteringsløb. Lige for tiden ligger træningen på et lavpunkt, hvilket til dels skyldes tidsmæssige årsager. Men det er stadig bjergløbene og de lange løb der trækker, og hvis man har interesse for bjergbestigning og løbetræner regelmæssigt vil det være naturligt at prøve sig af på disse løb.