|
Henning Beck
|
Henning Beck blev jeg første gang introduceret til i forbindelse med ekspeditionen til Makalu i 1997, hvor han kom til et udfylde et vigtigt hul som ekspeditionens læge, en funktion som han udfyldte så godt at det var nærliggende at overtale ham til at tage med på ekspeditionen til Gasherbrum i 2008. I mellemtiden har Henning dog også deltaget på en række andre ture, både i ekspeditionsregi og anden mere afslappet bjerg-sammenhæng. Henning betragter sig ikke som en seriøs bjergbestiger, men i lettere terræn er han fantastisk stærkt gående, og når han skruer op for blusset kan de færreste følge med uden at småløbe ved siden af. Henning har en naturlig interesse for mange ting, og har desuden klæbehjerne, så også som omvandrende leksikon er han god at have med på tur. Og at vi begge har en svaghed for god maltwhisky trækker absolut ikke nedad!
Født: 1946. Bosiddende: Nærum. Arbejdsområde: Overlæge. Civilstand: Fraskilt, to børn
|
Fælles bjergture:
Jungfraujoch 1997 Makalu 1997 Randa 2006 Pitztal 2007 Zermatt 2008 Gasherbrum 2008 |
Fælles bjergbestigninger:
Unterrothorn 3103m Oberrothorn 3415m Wurmtaler Kopf 3228m Muttenkopf 2346m Breithorn W 4165m |