|
Jan Bønding
|
Jan Bønding er nok den mest markante personlighed i Dansk Bjergklub, som medlem af bestyrelsen i 15 år og formand det meste af tiden. Jan blev medlem af klubben samtidigt med mig selv, og kun fordi hans ansøgning var ankommet senere og derfor lå øverst i bunken fik han et lavere medlemsnummer end jeg. Jeg lærte dog først for alvor Jan Bønding at kende da jeg selv blev medlem af bestyrelsen i 1999 og senere da vi året efter tog sammen til de internationale møder i UIAA regi. Jan er af den gamle skole og pålidelig og troværdig som få. Samtidig gør han sig godt på de bonede gulve og er god til at skabe sig kontakter, hvilket alt har været medvirkende til at han i efteråret 2004 blev indvalgt i bestyrelsen for UIAA. Bjergmæssigt er Jan den klassiske allrounder med klippeklatring i ny og næ, sociale klatreture til Sydfrankrig, en sjælden gang på klatrevæggen, og fra tid til anden går turen også til de rigtige bjerge. I 2000 var han med på den danske BigE-ekspedition til Mount Everest som basecamp manager, og herudover gør jeg mit bedste for at lokke ham med op i bjergene når vi er til konference i Alperne. Foreløbig er det dog kun blevet til et enkelt top i Hochkönig-massivet. I 2005 forlod han bjergklubbens bestyrelse, men idet jeg herefter overtog klubbens internationale kontakter har vi stadig hyppig kontakt om UIAA- og øvrig klubregi.
Født: 1953. Bosiddende: Østerbro. Arbejdsområde: Økonom. Civilstand: Gift med Annette Oelrich, to børn
|
Fælles bjergture:
Hochkönig 2001 Innsbruck 2002 Berchtesgaden 2003
Fælles UIAA-ture
|
Fælles bjergbestigninger:
Hochkönig * Taghaube 2159 Wagendrischelhorn * |