|
Lars Winterhalter
|
I midten af 80'erne havde jeg min snart sagt daglige gang i udstyrsbutikken Friluftsland, og her lærte jeg Lars Folmer Larsen at kende, idet vi havde en fælles interesse for ture og bjerge i særdeleshed. Dette afstedkom i første omgang en række Kullenture, og siden blev der også bragt større mål på bane da vi i 1987 holdt sommerferien sammen i Randa. Her forsøgte vi os blandt andet på Alphubel Rotgrat, men måtte vende om få hundrede meter under toppen da klatringen alligevel blev for svær. De følgende år holdt vi os til en lejlighedsvis tur til Kullen, men da jeg i 1990 begyndte at løbe blev der atter skruet op for de fælles aktiviteter. Lars boede på dette tidspunkt på Christianshavn, og i hvert fald en gang om ugen løb vi nu op og ned ad Amager Strandvej inden vi efterfølgende hyggede os om kødgryderne. Der kom nu igen bjergsnak på banen, og i 1992 forsøgte vi os atter med en bjergtur, nemlig et sent efterårsforsøg på Weisshorn. Hytteværten frarådede os dog at gå op til hytten på grund af lavinefare, men vi steg op alligevel. Men da vi næste morgen erfarede at der var gået en frisk lavine lige over tilgangen til bjerget valgte vi alligevel at stoppe mens legen var god. Sidenhen er kontakten med Lars fadet ud, han er i mellemtiden blevet gift og har taget navnet Lars Winterhalter, og efter han flyttede til Midtsjælland har der ikke været meget kontakt, andet end en mail i ny og næ.
Tidligere Lars Folmer Larsen. Født: 1963. Bosiddende: Haslev. Arbejdsområde: økonomi. Civilstand: Gift
|
Fælles bjergture:
Randa 1987 Täsch 1992
Fælles klatreture:
|
Fælles bjergbestigninger:
Unterrothorn 3103m Alphubel * Dom 4545m Weisshorn * |