|
Rasmus Klaris-Jensen
|
Som Jacob Klaris' lillebror var det nærliggende at Rasmus før eller siden blev hevet ud i bjergmiljøet, og her skulle det snart vise sig, at Rasmus også besidder mange af de kvaliteter som karakteriserer storebror, både nysgerrigheden for noget nyt og evnen til let at tilegne sig de nødvendige kundskaber for at følge sine interesser. Som oftest har jeg været på tur med Rasmus sammen med Jacob, men også ved andre lejligheder, eksempelvis ved bjergklubbens reblederture, har jeg kunnet sætte pris på hans deltagelse. Således var det netop på reblederturen til Randa i 2006 at jeg første gang var på tur med Rasmus, hvor vi som første tur forsøgte os på Barrhorn, dog uden at nå toppen. Det slog ham dog ikke ud, og i løbet af ugen fik han flere gode toppe med hjem, både sammen med mig og med de øvrige deltagere. Klatreture har vi også været på nogle stykker af, og også her tyder noget på at han har arvet storebrors naturtalent, for Rasmus er både udforskende og sikker i sin klatring. Endnu har Rasmus ikke været ude i de rigtig store bjerge, men det er vel kun et spørgsmål om tid.
Født: 1986. Bosiddende: Karlslunde. Arbejdsområde: Forsvaret. Civilstand: Ugift.
|
Fælles bjergture:
Randa 2006 Sella 2007 Pitztal 2007 Fælles klatreture: Chateauvert 2007 Bohuslän 2008 |
Fælles bjergbestigninger:
Barrhorn * Unterrothorn 3103m Oberrothorn 3415m Piz dal Lec 2913m Piz Boë 3152m Wurmtaler Kopf 3228m * forsøg uden at nå toppen |